FAQ

Hvorfor skal jeg vælge GreenSavers?

Med GreenSavers sætter du din elaftale på autopilot og kan trygt læne dig tilbage. Når du er tilmeldt GreenSavers, sørger vi for, at du sparer penge på din elregning samtidig med, at du gør en forskel. Dette gør vi ved at skifte dig rundt mellem elselskabernes klimavenlige introtilbud. Når introtilbuddet udløber, sørger vi for at skifte dig til et nyt introtilbud. En introperiode varer typisk mellem 4-6 måneder. På den måde har du altid den billigste elaftale med grøn samvittighed.

Hvor meget kan jeg spare?

Besparelsen afhænger af, hvor meget strøm jeres husstand bruger, og hvor meget I betaler for jeres nuværende aftale. Prøv vores beregner og se, hvor meget din husstand kan spare.

Er det gratis at skifte elleverandør eller elaftale?

Ja, det er gratis at skifte leverandør, og det er gratis at skifte elaftale. Du skal dog sikre dig, at du ikke ophæver en aftale indenfor bindingsperioden. Hvis det er mere end 6 måneder siden, du har skiftet elselskab, er du ikke bundet. De må nemlig max binde dig i 6 måneder

Hvor meget strøm bruger man normalt?

Forbruget pr. husstand ligger typisk mellem 1.600 kWt til over 5.000 kWt afhængig af, om man bor alene i lejlighed eller er en familie i hus. Prøv vores beregner og se, hvor meget din husstand typisk bruger, og hvor meget I kan spare.

Hvad koster det?

Et abonnement hos GreenSavers koster 29 kr. om måneden eller 278 kr. årligt. I gennemsnit sparer vores kunder mellem 1.000 og 2.500 kr. om året.

Skal jeg selv opsige min nuværende elaftale?

Nej, du behøver ikke gøre noget selv. Når først du er tilmeldt GreenSavers, så sørger vi for alt arbejdet.

Skal jeg have en ny måler installeret?

Nej, der er ikke behov for at få noget installeret. Alt fortsætter som normalt, og den eneste forskel er, hvilket elselskab der sender dig en regning.

Kan jeg risikere at stå uden strøm?

Nej, du kan ikke risikere at stå uden strøm, fordi du skifter elleverandør, og du vil heller ikke mærke nogen anden forskel, når du skifter til ny leverandør.

Du er altid sikret levering af strøm, da netselskabet i dit lokalområde har forsyningspligt. Det betyder, at de vil tage over, hvis du f.eks. glemmer at forny din elaftale, eller elleverandøren går konkurs.

Netselskabets opgave er at vedligeholde og udbygge elnettet samt holde øje med uregelmæssigheder i den enkelte husstands forbrug. Elleverandøren står derimod kun for at indkøbe den el, du forbruger, og her sørger vi for at vælge den bedste og billigste elleverandør for dig.

Det er frit at vælge ny elleverandør, men dit netselskab vil altid forblive det samme.

Koster det noget at skifte elselskab?

Nej, det er gratis at skifte elselskab. Nogen kunder kan dog være bundet i op til 6 måneder. Hvis man opsiger sit abonnement i bindingsperioden, skal man normalt betale et gebyr (typisk 500 kr.).

Er jeg bundet af min nuværende aftale?

Elselskaberne kan maksimalt binde privatpersoner i op til 6 måneder. Hvis det er mere end 6 måneder siden, du sidst skifte elselskab, så er du ikke bundet.

Hvor hurtigt kan jeg skifte leverandør?

Som forbruger kan du som udgangspunkt opsige din nuværende aftale om levering af elektricitet med en frist, der hedder løbende måned plus 30 dage (fristen kan være kortere). Vi gør det hele for dig. Hvis du tilmelder dig vores service, for eksempel i maj, vil vi skifte dig til nyt selskab 1 juli. Det eneste du skal være opmærksom på er, at du ikke har skiftet leverandør indenfor de sidste 6 måneder, da du kan være bundet. Dette kan du tjekke i din kontrakt.

Kan jeg tilmelde mig, hvis jeg er bundet?

Ja, vi venter bare med at skifte dig til din binding er udløbet. Husk at oplyse om eventuel bindingsperiode. Hvis det er mere end 6 måneder siden, du er flyttet eller har skiftet elaftale, kan du være ganske rolig, så er du ikke bundet. Elselskaberne kan maksimalt binde privatpersoner i op til 6 måneder.

Hvad hvis jeg flytter?

Hvis du flytter, kan du tage din elaftale med dig til din nye adresse. Du skal blot sørge for at give os besked om din flytning på hej@greensavers.dk. Husk at skrive din nye adresse, og hvilken dato du flytter.

Gør det nogen forskel om jeg bor til leje eller selv ejer boligen?

Som forbruger kan du altid selv bestemme, hvem der skal levere din strøm. Når du bor til leje, vil udlejer ofte have en aftale, som du kan fortsætte med, hvis du har lyst, men du bestemmer i sidste ende selv, hvem du ønsker som leverandør.

Hvorfor betaler jeg forud / Hvad er a conto-betaling?

Hos de fleste elselskaber betaler man a conto. Det vil sige, at man betaler forud for det forbrug, du forventer at have. Ved næste regning vil elselskabet så opgøre, om du har betalt for meget eller for lidt.

Hvem er mit nuværende elselskab?

Hvis ikke du kan huske, hvem dit elselskab er, så kan du typisk finde navnet på din betalingsservice eller via netbank. Hvis det er mere end 6 måneder siden, du selv skiftede elselskab, kan du ikke være bundet. Hvis ikke du er bundet, har vi ikke behov for at vide, hvem din nuværende udbyder er.

Skal jeg betale den gamle regning selvom jeg er flyttet?

Ja, du skal betale din regning, indtil dit forhenværende elselskab får lavet en slutopgørelse og ser, om du har betalt for meget eller for lidt, for den strøm du har brugt.

Hvor længe er jeg kunde hos GreenSavers?

Du er kunde hos GreenSavers og er med til at fremme den grønne omstilling, indtil du opsiger din aftale hos os.

Hvor lang tid er jeg bundet hos GreenSavers?

Hos GreenSavers hader vi selv bindinger, og binder derfor ikke vores kunder.

Hvordan opsiger jeg min aftale med GreenSavers?

Du opsiger din aftale ved at sende en mail til hej@greensavers.dk.

Har jeg nogen fortrydelsesret?

Ja, hos GreenSavers har du 14 dages fortrydelsesret.

Hvorfor skal I bruge mit CPR nummer?

Fra 1. april 2016 er det blevet et lovkrav at oplyse CPR-nummer, før et elselskab må levere strøm til dig. Dit CPR-nummer bliver krypteret, når du indtaster det her på siden, og vi bruger det herefter kun, når vi flytter dig fra et elselskab til et andet.

Hvad er mit aftagenummer?

Aftagenummeret et unikt nummer, der er tilknyttet den elmåler, du har i hjemmet. Nummer er på 18 cifre, men da de 7 første numre altid er det samme for alle danske elmålere, opgiver nogle elselskaber kun de sidste 11 numre. Du finder typisk dit aftagenummer på din elregning eller på din betalingsservice

Hvad er GreenSavers?

GreenSavers er en ny innovativ service, hvor vi gør det attraktivt for både virksomheder og private at købe grøn strøm. Som de første i Danmark hjælper vi vores kunder med at spare tid og penge ved at skifte dem til den billigste elaftale samtidig med, at de CO2-neutraliserer deres energiforbrug. 

Vi er 100% uvildige og specialiseret i at opnå de bedste og billigste elaftaler for vores kunder.

GreenSavers - det grønne elvalg

Hvis du gerne vil gøre en forskel for miljøet, er GreenSavers det rigtige valg. Strømmen i din stikkontakt er, som den plejer at være. Forskellen er, at vi garanterer dig, at vi kun skifter dig til elaftaler, hvor dit forbrug er dækket af 100% dansk vindmøllestrøm. Du kan ikke mærke forskel, men det kan miljøet.

I dag udgør fossile brændstoffer stadig over 30% af den energi, der kommer ind i elnettet. Ved at købe grøn strøm ændrer vi på efterspørgslen og derved på sammensætningen af det strøm, vi alle bruger. Hos GreenSavers sørger vi for, at alle vores kunders elforbrug bliver dækket af grøn strøm med danske vindmøllecertifikater, hvilket ifølge Rådet for Grøn Omstilling (tidligere kaldt Det Økologiske Råd) er det, der har den største positive indvirkning på miljøet. Ved at købe danske vindmøllecertifikater sikrer vi, at der går flere penge til de danske vindmølleejere, hvilket sørger for at der bliver bygget flere vindmøller i Danmark.

Hvordan betaler jeg for min el?

Du betaler for din el, som du hidtidigt har gjort. Vi sørger for løbende at skifte dig til det billigste elselskab samtidig med, at du får grøn strøm. Du vil stadig betale for strømmen direkte til elselskaberne.

Hvad hvis jeg har solceller?

Hvis du har solceller, vil du selv producere en del af dit eget strømforbrug. Den strøm, du producerer, men ikke bruger, vil blive solgt ind til elnettet, så andre kan bruge strømmen. Strømmen vil blive solgt ind til markedsprisen på strøm, som ændrer sig time for time. Elselskabet vil dog fratrække en mindre del til at dække de omkostninger, der er i forbindelse med at sende strømmen ind i elnettet, samt typisk et mindre administrationsgebyr.

Hvad hvis jeg har elvarme?

Hvis du har elvarme som primære opvarmningskilde, kan du få reduceret elafgiften på det elforbrug, du har udover 4.000 kWh. Du kan dog ikke få afgiften reduceret, hvis der er tale om en feriebolig eller sommerhus, som bruges til udlejning.

For at kunne få elafgiften reduceret, er det dog et krav, at din bolig er registreret med elvarme som primære opvarmningsform i BBR-registeret. Hvis du er usikker på, om din bolig er registreret med elvarme, kan du tjekke det her [inset link ois.dk]

Hvad koster strøm?

Strøm koster typisk omkring 2 kr. pr. kWh. Det er dog kun omkring 18% af den fulde pris, der går til selve strømmen. Omkring 17% går til betaling for transport af strømmen, mens ca. 65% går til staten i form af skatter og afgifter inklusiv moms.

Hvad er fast og variabel pris?

Prisen på strøm ændrer sig fra time til time. Når man bestiller en elaftale, kan man vælge mellem fast og variabel pris. Med en fastprisaftale er du sikret en aftale, hvor du betaler en fast pris pr. kWh, du bruger. Med en variabel pris følger prisen for hver kWh, du bruger, prisen på marked. Med en fastprisaftale vil din pris ikke ændre sig, hvorimod du med en variabel aftale vil få glæde af perioder med faldende priser på strøm, men der er også risiko for, at prisen stiger i andre perioder.

Hvorfor ændrer prisen sig?

Strøm handles på en børs, hvor prisen ændrer sig time for time. Prisen afhænger af udbud og efterspørgsel. Eksempelvis er efterspørgslen på strøm i Danmark typisk lav om natten, som gør, at prisen falder. Modsat, så stiger prisen om dagen, hvor der bruges meget strøm. På samme måde så falder prisen, når det blæser meget, da vindmøllerne så producerer meget strøm.

Jeg har en fast eller en variabel pris idag. Hvad får jeg, når GreenSavers skifter mig?

Når du tilmelder dig GreenSavers, kommer du automatisk på et introtilbud. Et introtilbud er hverken en variabel eller fast pris i introperioden. Det skyldes, at du betaler 0 kr. for din el og 0 kr. i abonnement til elselskabet. Det, du betaler, udover dit abonnement til GreenSavers, er udelukkende tariffer, PSO og afgifter som udgør omkring 1,60 kr./kWh inkl. moms. Elselskabet viderefakturerer dette uden tillæg. Denne er uafhængig af elleverandør.

Hvor lang tid tager det at skifte til nyt elselskab?

De fleste selskaber har en opsigelsesperiode på løbende måned + en måned. Det betyder, at når du tilmelder dig GreenSavers, så vil der typisk gå 1-2 måneder, før du kan blive skiftet til nyt elselskab. Det er dog kun første gang, at du skal vente så længe. Når først du er tilmeldt GreenSavers sørger vi naturligvis for at tilmelde dig det nye selskab i god tid, så du skifter direkte fra det ene klimavenlige introtilbud til det andet.

hej@greensavers.dk